Fokus på bæredygtighed

FN8 – et godt sted at starte for mange SMV’er?

”Bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål kan ske på mange måder, som også [SMV’er] kan arbejde med på en håndgribelig og profitabel måde.

Jeg oplever ledere, der er bevidste om, at medarbejdere, investorer og kunder fremover vender ryggen til ikkebæredygtige virksomheder, men som alligevel ikke har gjort sig klart, hvordan de vil arbejde bæredygtigt i deres virksomhed. Således får de heller ikke fremhævet bæredygtighed som årsag til at kunder, investorer og medarbejdere skal vælge netop dem – og det er øv!

Udvælg ét, to eller tre verdensmål, som du og din virksomhed kan identificere jer med, og som virksomheden kan/bør forbedre sig inden for.

Når strategien er lagt fast, skal I lade markedet, ansatte og potentielt fremtidige medarbejdere vide det.

Det styrker dig.., at du både indadtil og udadtil bliver ansigtet på ordentlighed og ansvarlighed. Det giver medvind og velvilje hos kunderne og stolthed hos medarbejderne – og sidst men ikke mindst, bliver det lettere at rekruttere de dygtigste talenter, som i stigende grad vælger job og arbejdsplads efter et klart defineret purpose.”

Skriver Lisbeth Wirgowitsch i sin kloge klumme i Berlingske Business 12/6-19

Som ejerleder er det at have dygtige og kvalificerede medarbejdere en af de vigtigste værdiskabende faktorer – ikke kun i forbindelse med den daglige drift, men også i forbindelse med et ejerskifte. Køber ser nemlig i høj grad på, hvad virksomheden er værd uden ejerlederen – men med dens dygtige og kvalificerede medarbejdere.

Er du som SMV-leder i tvivl om, hvor du skal starte, så er FN8 måske et godt mål at starte med – jeg tænker, at du sikkert allerede er godt i gang.

Men er det nok?

Vil du dele EjerlederFokus©
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtighed, Ejerleder. Bogmærk permalinket.