Værdiansættelse

Hvad er din virksomhed værd?

Hvad skal din virksomhed være værd/kunne sælges for, når du ønsker at gå på pension eller måske starte en ny virksomhed eller en ny karriere? Hvad er din virksomhed værd i dag, og hvordan beregnes værdien af din virksomhed?

En værdiansættelse beregner ikke én salgspris på din virksomhed, men den giver dig et interval, hvor imellem salgsprisen på din virksomhed kan ligge, hvis køber ser det samme som dig.

I en værdiansættelse anvendes ofte flere forskellige metoder, som hver især beregner en teoretisk salgspris eller et teoretisk salgsprisinterval. Værdiansættelsen bliver så det mindste interval, som dækker alle de beregnede salgspriser.

Beregningsmetoderne involverer f.eks. at se på prisen på sammenlignelige virksomheder, som er blevet solgt. På basis heraf beregnes den faktor, som f.eks. indtjeningen skal ganges med for at komme frem til salgsprisen. Det er relativt hurtige beregninger, men de er stærkt afhængige af, at man har kendskab til regnskabstallene fra og salgspriserne på relevante virksomhedshandler.

Som supplement bruges derfor ofte at beregne nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme i den virksomhed, som skal værdiansættes. Her er man dog stærkt afhængig af, hvor troværdige tallene for de forventede fremtidige pengestrømme er, samt hvor stor en nutidsværdi, man tillægger fremtidige pengestrømme.

Køber vil kun betale for det, som køber kan se.

Køber laver selvfølgelig sin egen vurdering af, hvad din virksomhed er værd. Det gør køber på basis af de oplysninger, som køber får fra dig og/eller allerede kender fra markedet; men det er ikke sikkert, at køber tillægger disse oplysninger samme troværdighed eller værdi, som du gør. Dette kan resultere i, at køber ser et andet lavere eller højere værdiinterval end du gør. Udover disse forskellige syn så kan køber måske se nogle fordele i at kombinere resurser og aktiviteter imellem din virksomhed og anden virksomhed, som køber allerede ejer. Sådanne synergier vil kunne øge værdiintervallet set med købers øjne.

Der opstår således gennem dialog 2 forskellige værdiintervaller, og hvis din virksomhed skal kunne sælges, så skal der være et overlap. Hvor i overlappet prisen så ender – det afhænger igen af mange ting, bl.a. om der er andre interesserede købere i spil.

En klar anbefaling

 Expensive Mistakes when buying & selling companies…and how to avoid them
 Richard G. Stieglitz & Stuart H. Sorkin
 200 sider

“Expensive Mistakes…” er en særdeles anbefalelsesværdig bog for dig som ejerleder, hvad enten du planlægger at sælge din virksomhed eller købe en anden ejerledet virksomhed. Bogen er opdelt i 5 sektioner: 2 om hhv. hvad sælger og køber bør se på, når handlen forberedes, 2 om hhv. hvad sælger og køber bør se på, når handlen gennemføres, og 1 om hvordan virksomheden fortsættes efter handlen. Afslutningsvis gives et bud på 17 faktorer, som påvirker værdisætningen af en ejerledet virksomhed.

Se vores seneste indlæg om værdiansættelse

Covid-19 og vejen ud – 3

START GENOPBYGNINGEN AF VÆRDIERNE I DIN VIRKSOMHED Har du nogensinde bemærket øjeblikket under en storm, …

Vil du vide mere?

Hvordan kan du øge værdien af din virksomhed?

VIRKSOMHEDSSALGET FORTSAT PÅ ET RELATIVT HØJT NIVEAU 57% af ejerlederne i PwC’s Ejerlederanalyse 2019 er …

Vil du vide mere?

Webinar om hvad der gør en ejerledet virksomhed salgbar

Som en del af det internationale netværk ”Value Builder Advisors” tilbyder PSB-Management dig at deltage …

Vil du vide mere?
Scroll til toppen